Ikke-kategoriseret

Opnå store fordele med et pantebrevslån

Når man som dansker skal låne penge, kan man gøre det på rigtig mange forskellige måder. Det kan godt være svært at finde rundt i de mange forskellige lånemuligheder for den almene dansker, for hvilket et af de mange forskellige slags lån skal man vælge? Man kan for eksempel vælge et lån i den bolig eller ejendom, som man allerede ejer.

Hvad er et pantebrevslån?

Pantebrevslån er et lån, som man optager i det pantebrev, man har for den pågældende ejendom. Det foregår således, at man giver pant i den ejendom, som man er i gang med at købe, eller som man allerede ejer. Når man låner penge i banken, så giver man banken sikkerhed i form af det eller de ejerpantebreve, som bliver tinglyst i den pågældende ejendom. Her vil man få en låneaftale, der indeholder alle de forskellige lånevilkår, som dog er adskilt fra det dokument, der er blevet tinglyst. Vælger man i stedet for at tage lån i sit pantebrev, så vil alle vilkår i form af blandt andet løbetid, ydelser og opsigelse fremgå af det dokument, der bliver tinglyst.

Forskellen på et lån i banken og et lån i pantebrevet

Der lyder måske ikke til at være den helt store forskel på de to forskellige former for lån, men det er der faktisk. Hvis man vælger at låne pengene i banken, så skal man være opmærksom på, at banken sagtens kan finde på at foretage ændringer i lånet eller simpelthen opsige lånet. Det kan også ske, at banken går ind og beder om en større tilbagebetaling på lånet end det aftalte, hvis husets værdi for eksempel falder. Derudover kan banken også gå ind og hæve renten på lånet. Vælger man at optage lån i sine ejerpantebreve, så er man garanteret de tinglyste vilkår, så længe man vel og mærke sørger for at tilbagebetale på lånet, som det var aftalt fra start af. Man skal derfor ikke bekymre sig om ændringer.